Forhandleren

FORHANDLEREN

Lech Walesa insisterede på at gennemføre kampen mod det kommunistiske styre med fredelige midler gennem forhandlinger og uden brug af vold. Selvom forhandlingerne med regeringen og de aftaler, der blev indgået i august 1980 i første omgang endte med, at styret løb fra aftalerne og indførte krigsretstilstand den 13. december 1981, fik det ikke Lech Walesa til at ændre holdning. Han holdt i årene efter fast i, at forhandlingssporet var den eneste rigtige vej i kampen mod det kommunistiske styre.

 

Lech Walesa dannede i september 1986 et ’Midlertidigt Råd for NSZZ Solidarnosc’, som blev ansvarlig for at danne en ny organisation og opstille nye fælles målsætninger.

 

Den 25. oktober 1987 blev Lech Walesa formand for det officielle Nationale Eksekutive Udvalg (KKW) for NSZZ Solidarnosc. Lech Walesa var tilbage og støttede de nye strejker, der brød ud i maj 1987 og august året efter på Lenin skibsværftet i Gdansk. Strejkerne åbnede op for nye drøftelser med regeringen, der mundede ud i en formel dialog i form af Rundbordssamtalerne.

 

Lech Walesa deltog i alle Rundbords-forhandlinger mellem den 6. februar og 5. april 1989. Forhandlingerne førte til det første delvis frie valg i Polen, den 4. juni 1989, hvor en tredjedel af pladserne i parlamentets underhus blev tilgængelige for ikke-kommunistiske partier.

 

 

FØLG OS

 

 

KONTAKT OS

Lech Walesa Tour 2018

Billund Lufthavn

Passagerterminalen 10

DK-7190 Billund

+45 70 20 14 40

 

 

 

© Copyright. All Rights Reserved.